name

COWI: Fra München til Pasadena

En opgave på det europæiske Big Science marked kan åbne op for andre internationale opgaver. Det viser historien om COWI, som vandt en kontrakt til en amerikansk Big Science organisation på baggrund af en opgave, som det danske firma havde løst for ESO


BigScience.dk knyttede for et par år siden kontakt mellem ESO og COWI, da ESO bad BigScience.dk om at finde relevante rådgivningsfirmaer i Danmark. Opgaven blev sendt i begrænset udbud i tre ESO medlemslande deriblandt Danmark.

COWI tog beslutningen om at afprøve dette nye marked og endte med at vinde opgaven, der gik ud på at lave en analyse forud for beslutningen om opførelse af det, der kan munde ud i at blive verdens største teleskop: the European Extremely Large Telescope (E-ELT).

Men COWIs kontrakt på det europæiske Big Science marked viste sig at række længere, end først antaget: COWI blev senere leverandør for GMTO, en amerikansk organisation svarende til ESO, der fik brug for COWIs tværfaglige rådgivning og ekspertise til at vurdere en yderst vigtig investering. GMTO (Giant Magellan Telescope Organisation), som har hjemsted i Pasadena, Californien, arbejder også på med at planlægge et nyt teleskop, som ligesom ESOs E-ELT-teleskop er planlagt til at skulle opstilles i Chiles ørken.

De to internationale astronomiorganisationer, ESO og GMTO, konkurrerer indbyrdes om at få adgang til at få netop deres teleskop idriftsat først og dermed stå forrest i køen til de vigtige astronomiske data. Alligevel har ESO anbefalet konkurrenten GMTO at få deres projektgrundlag kritisk gennemgået af COWI.

- Det er en god oplevelse og et stort fagligt skulderklap at blive kontaktet af et institut, der er blevet anbefalet af en konkurrent til at bruge COWI, fortæller Jens Ove Skjærbæk, chefspecialist i Byggeri Vest.

Tilmeld nyhedsbrev

×